Contratto Aperitif

Contratto Aperitif

Normalpris 210,00 kr
Udsalgspris 210,00 kr Normalpris
inkl. moms
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Størrelse:
    70 cl
Produktbeskrivelse


Contrattos Aperitif kan beskrives som en luksusudgave af den allestedsnærværende Aperol, som uberettiget har fået noget nær patent på denne drik. Contratto er derimod en mindre spiller på markedet og laver en Aperitif udelukkende på naturlige smagsgivere. Likøren er fremstillet på basis af hvidvin med udtræk fra 28 naturlige smagsgivere, heriblandt appelsin, kardemomme, citron, lakrids, rabarber, mynte, ingefær og salvie. Den orange kulør opnås med gulerods- og rødbedesaft.

Opskriften stammer helt tilbage fra 1930’erne, hvor Vermouthen og dens ligesindede flød i stride strømme på de fancy barer rundt omkring i de europæiske storbyer. Takket være Giorgio Rivetti fra det berømte vinhus La Spinetta, som købte Contratto i 2011, er opskriften revitaliseret.

Vi, anbefaler:

1 del Contratto Aperitif

2 dele Prosecco

1 del Mineralvand med brus

Fyld et hvidvinsglas op med isterninger. Tilsæt Aperitif og hæld derefter Prosecco og mineralvand i. Rør eventuelt ganske let med en spiseske, så de tre ting blander sig ensartet. Garner med appelsinskive og eventuelt en stilk mynte.

100cl. - 13,5% alc.

Producent

Contratto

Contratto er et af Italiens historiske vinhuse, som nu er på vej tilbage mod fordums styrke og betydning. Det var det første vinhus i Italien, som producerede mousserende vine ved hjælp af det som italienerne i dag kalder Metodo Classico. Det vil sige en fornyet gæring i flasken fulgt af års modning og en afsluttende justering af sødmen i forbindelse med det afsluttende degorgement. Huset er da også oprindeligt indrettet som en kopi af et Champagnehus med dybe kældre og hvad dertil hører. Det er ufatteligt smukt, og Contratto er i dag kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.

I begyndelsen af forrige århundrede oplevede Contratto en florissant periode med en stor eksport til især Storbritannien, hvilket den dag i dag reflekteres i flere af vinenes navne, men under og mellem de to verdenskrige begyndte der at brede sig et mildt forfald i det imposante hus. De vine, der stadig blev produceret, begyndte at hobe sig op i de kilometer lange gange under Canelli’s gader. Det var både gnisten, kunderne og til sidst også kvaliteten, som manglede, og i 1993 efter 126 års business kastede familien handsken i ringen og solgte hele herligheden til byens berømte grappadestillatør Carlo Bocchino.

Carlo Bocchino påbegyndte den istandsættelse, som har gjort huset til den smukke oplevelse, det er i dag, men da de omfattende restaureringsarbejder var afsluttet mistede han interessen for projektet og de mousserende vine. Carlo Bocchino måtte indrømme, at hans store passion fortsat var familiens grappaproduktion, og at han og hans organisation ikke havde kræfterne til at skænke produktionen af de mousserende vine og det efterfølgende salgsarbejde den nødvendige opmærksomhed. Carlo Bocchino var imidlertid ikke interesseret i at Contratto skulle ende i bagkataloget hos en af de store internationale spillere og det historiske vinhus var derfor ikke til salg for enhver pris.

Her kom Giorgio Rivetti, den berømteste af brødrene fra La Spinetta (vinhuset med de berømte næshornsvine) ind i billede. Han havde med sin Moscato d'Asti og siden med sine Barbera- Barbaresco og Barolo-vine og den kontroversielle Le PIN for længst etableret sig som en af de største stjerner i Piemonte, og da han altid havde haft en stor kærlighed til mousserende vine (det har de fleste italienske vinmagere), var han klar til at begive sig i kast med endnu et eventyr. Og da Giorgio Rivetti været en tur eller tre igennem kældrene, var han ikke i tvivl. Dette var en chance, han og hans familie kun ville få denne ene gang, og i efteråret 2011 blev det legendariske Contratto brand indrulleret i den succesombruste Rivetti-familie.

"Vi er meget glade for at have erhvervet denne vigtige facilitet" sagde Giorgio Rivetti i forbindelse med overtagelsen og fortsatte: "Det har længe været en drøm for os at komme ind på markedet for mousserende vine og der er fantastisk at kunne gøre det med et prestigefyldt brand. Fra nu af kommer vi til at arbejde for at gøre Contratto kendt i hele verden via den anseelse vi allerede nyder i udlandet. Vinene nyder endnu ikke den anerkendelse, de fortjener på den internationale scene, men nu kan vi åbne dørene for dem med vores Barbaresco, Barolo og Moscato. Vi har det ambitiøse mål, at Contratto skal anerkendes som værende den bedste producent af mousserende vine i Italien, og jeg vil fortage alle nødvendige investeringer for at nå dette mål."

Nu mere end 10 år senere kan Giorgio Rivetti og hans team vel nærmest skrive "mission completed" på deres cv., og trods stor respekt for alle de andre projekter, som Rivetti-brødrene har kastet sig ud i, er dette måske det mest imponerende. Den købte frugt fra Oltrepo Pavese er fortid. Drømmen om at skabe en hel portofølge Spumanti uden brug af dulmende dosage er gået opfyldelse. Og nok så vigtigt: Da vinstokkene på de nye parceller, der alle ligger i Alta Langha, Piemontes nye denomination dedikeret til mousserende Alta Langha, endnu er unge, så er der endnu større oplevelser i vente.