Barbaresco Bordini  - La Spinetta

Barbaresco Bordini - La Spinetta

Normalpris 446,25 kr
Udsalgspris 446,25 kr Normalpris 525,00 kr
inkl. moms
Denne Barbaresco Bordini er et glimrende eksempel på det, som vi uden tøven kalder en af spidskompetencerne hos La Spinetta: At skabe vine, der straks de frigives til salg imponerer og begejstrer
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Italien
  • Region:
    Toscana
  • Distrikt:
    Barberesco
  • Årgang:
    2019
  • Druer:
    Nebbiolo
  • Alkohol:
    14.5%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Konventionel
Produktbeskrivelse

Druerne kommer fra 4 hektar på den stejle sydvendte Bordini-skråning, der ligger oppe bag Neive. Her er vinstokkene efterhånden blevet 35-40 år gamle, og lige siden La Spinetta i 2006 erhvervede parcellerne er de blevet kultiveret uden brug af herbicider og pesticider.

Druerne høstes manuel og selvom frugten i den fine 2019-årgang var noget nær perfekt, skete der en soignering såvel i vinmarken som i vinkælderen, hvor alle stilke blev fjernet inden druerne gærede til vin i rustfrit stål uden knusning og uden fremmede gærstammer. Vinen er modnet 16 måneder i én, to og tre gang brugte franske fade og er efterfølgende sammenstukket i rustfrit stål. Her har vinen fået lov til at sætte i 3 måneder inden den er tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering og efterfølgende er den modnet yderligere 6 måneder inden frigivelsen.

I glasset er vinen, som det er typisk for klassisk Nebbiolo, der ikke er blevet udsat for overgreb, lys og transparent i farven. Næsen brillerer med aromaer af blomme, ribs og kirsebær, tørrede roser, en antydning af appelsinskal og lidt chokolade og tjæret tovværk er der også. Smagen er intens, men bliver smukt balanceret af Nebbiolo-druens berømte bitterfriske syre, så det man til sidst sidder tilbage med, er vidunderlig elegance og dybde. Det tager dog lidt tid at nå derhen, så hvis man ikke har tiden til at opleve, hvorledes vinen udfolder sig i glasset, er en rystetur i karaflen en god ide inden vinen skænkes.

Nyd den i rummelige Bourgogneglas, og prøv den for eksempel til fjervildt tilberedt med svampe.

Ratings:

Robert Parker - The Wine Advocate

94 Point

Barbaresco Bordini opens to a wide and ample set of Nebbiolo aromas spanning from Morello cherry and plum, to dark earth and spicy licorice. This is a solid, mid-weight expression and a wine that ultimately lasts long on the palate thanks to the density and quality of its texture. Monica Larner - Juni 2022

Producent

La Spinetta

Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.

Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.

Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.

Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.

  • I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
  • I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
  • I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
  • I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
  • I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
  • I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
  •  2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.

I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.

La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…

Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.