Terroirs, Brut Blanc de Blancs, Grand Cru Cramant - Champagne Bonnaire

Terroirs, Brut Blanc de Blancs, Grand Cru Cramant - Champagne Bonnaire

Normalpris 525,00 kr
Udsalgspris 525,00 kr Normalpris
inkl. moms
🎁 450 kr. pr. fl. spar 75 kr.
Vinen er frisk med smuk mineralsk kompleksitet, harmonisk med dejlig bred frugt, sødme, syre og noter af brød. Vinen har en lille kalket hilsen fra jordbunden og et let salt strejf i eftersmagen. Prøv den til delikate retter uden pågående krydderi, stærke syrer eller eddike. Grønsagsretter uden rå løg og kraftig citrus, asparges, fisk, muslinger og hummer.
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Frankrig
  • Region:
    Champagne
  • Druer:
    Chardonnay
  • Alkohol:
    12.0%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Konventionel
Produktbeskrivelse

Vinen er 100% Chardonnay udelukkende fra Grand Cru kommunen* Cramant, komponeret af flere årgange. Vinene gæres i rustfri ståltanke, hvor de også får maloaktisk gæring / æble-mælkesyregæring, hvilket runder vinen af. Den lagrer videre på ståltalk med gæringsresterne i 9 mdr. før andengæring på flaske, som varer mindst 36 mdr.: det dobbelte af lovkravet. dosage er 7 g. / l.: på kanten til kategorien ultra brut. Kunder, der har fundet andre rene Chardonnay champagner for "spidse", holder af Bonnaire, da druerne er af meget høj kvalitet, ligesom frugtfylde og lang lagring matcher syren så godt.

Den svenske champagneekspert Juhlin giver huset 4 af 5 stjerner med bemærkningen: "Nogle af de mest crèmede Champagner, denne verden har set".

Producent

Bonnaire

Bonnaire er en familieejendom, som kun laver champagne af egne druer. Oldefar til brødrene Jean-Emmanuel og Jean-Étienne Bonnaire, som laver vinen i dag, begyndte egen produktion i 1932 under den store krise efter Wall Street 1929, hvor det var næsten umuligt for dyrkerne at leve af druesalg.

Domænet ligger i kommunen Cramant i distriktet Côte de Blancs syd for Marne floden og næsten stik syd for den ene af de to hovedbyer Epernay. Kommunen har Grand Cru status* og er særligt kendt for fremragende Chardonnayvine. Huset har 22 ha. i Cramant og omliggende kommuner. Blandt de kendteste af disse er Avize og Le Mesnil. Enkelte parceller er "kun" 1. Cru. Derudover 6 ha. nordligere marker med røde druer, som tilhører moderens familie Clouet. De to domæner blev lagt sammen i 1992 for at sikre arvefølgen.

Brødrenes far Jean-Louis Bonnaire har lavet over 50 årgange, så der har været solid erfaring i brødrenes oplæring, og søn Jean-Ètienne har arbejdet med vin forskellige steder i verden for at få en bredere horisont. Brødrene anser det omhyggelige markarbejde som nøglen til vinenes kvalitet, og niveauet er konstant højt. Der bruges kun egne druer, og i de senere år er egefadlagring taget i brug til basisvine for nogle af cuve'erne. Deres vine er generelt karakteriseret ved de gode Chardonnay champagners klassiske dyder: En løftet, elegant stil med god mineralitet og et fint udviklingspotentiale, der bringer stadig flere nuancer af fx. smør, svampe, nødder og brioche frem i dem. syren er sprød og fin, men føles ikke så barberblads skarp pga. den store frugtfylde.