
Meursault "Les Grands Charrons" - Domaine Michelot
Normal pris 495,00 krDer er tale om manuel høst fra 40 år gamle vinstokke med en soignering af druerne såvel ude i vinmarken som foran kælderen, der ligger mindre end 500 meter fra vinmarken. Herefter ryger de hele drueklaser direkte i den pneumatiske presse hvorfra den frit løbende most får lov til at stå og sætte bundfald inden den fyldes direkte på fade (15% nye) hvor både den alkoholiske og malolaktiske gæring samt den efterfølgende modning finder sted. Den endelige cuvée sammenstikkes efter 10 måneder og modner herefter videre i 6 måneder frem mod aftapningen på flaske og om nødvendigt en let filtrering.
Popcorn, kalk og vanilje i næsen, flot koncentration i munden med intense noter af citrus, smør, nellike og krydderier fra fadene. Balanceret fedme og rensende syre samt et hint af salt i eftersmagen.
Ren optur her i 2017-årgangen som i den grad har vist sig at være vellykket for Chardonnay. Et klassisk valg til alle de mange store fiskeretter med hummer, laks og pighvar.
Producent: Domaine Michelot
Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Distrikt: Meursault
Druer: Chardonnay
Årgang: 2017
Lagring: 10 måneder på fade (15% nye) fulgt af 4-6 måneder i rustfrit stål.
Produktion: Konventionel
Alkohol: 13%
Indhold 75cl.