Szekszard Kadarka

Szekszard Kadarka

Normalpris 139,00 kr
Udsalgspris 139,00 kr Normalpris
inkl. moms
Resultatet er imponerende. En fint blomstrende vin med fuldmodne hindbær, jordbær og røde blommer i duften, lidt paprika og peber. Let krop med delikat saftighed, fnuglet på tungen, men med klar definition og medium smagsintensitet. Fine røde bær med let frugtsødme og forfriskende syre, og en rent ud sagt fornem balance. Med denne vin i glasset er det ikke svært at forstå at Kadarka-druen også kaldes Ungarns Pinot Noir, og virkelig en vin som burde glæde yndere af tysk Spätburgunder, Pinot Noir fra Côte de Beaune og måske forcerede Gamay vine fra de fornemste kommuner i Beaujolais.
  • Tilgængelighed:
    Udsolgt
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Ungarn
  • Årgang:
    2018
  • Druer:
    Kadarka
  • Alkohol:
    12.0%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Naturvin
Produktbeskrivelse

Dette arbejde har ledt frem til 6-8 kloner som far og søn i særlig grad tror på kan eksponere det særlige terroir på denne del af den Pannoniske Slette og det ledte, efter at Zoli Heimann havde skrevet speciale om druerne på landsbrugskolen i Geisenheim, til etableringen af Heimann & Fiai (Heimann & sønner). Et nyt selvstændigt projekt som udelukkende fokuserer på de to historiske druer og ambitionerne fejler ikke noget. Det handler om at producere de bedste og mest originale Kadarka og Kekfrankos vine i Ungarn, og Zoltan Heimann er fortrøstningsfuld selvom han er klar over, at så høje mål ikke indfries på et år eller to: "Vi har arbejdet med vin i vores familien i 11 generationer og vi er allerede godt i gang. Vi har ikke travlt og det er en smukt tanke at jeg vil kunne nyde mit otium sammen med nogle vine, som vil blive forfinet og raffineret for hver ny årgang." 

Her den meget fine åbner Szekszard Kadarka. En blanding af frugt fra 6 forskellige kloner og 6-30 år gamle vinstokke på de 3 enkeltmarker Iván-völgy, Porkoláb-völgy og Bödő i forskellige subzoner af Szekszard, der nu er på vej mod økologisk certificering. Druerne er plukket i perioden 24. august til 9. september, og da klaserne med Kadarka modner ujævnt på de enkelte vinstokke har høstarbejderne været op og ned gennem rækkerne hele 3 gange især for at plukke på det optimale tidspunkt. Herefter følger spontangæring uden fremmede gærstammer af de enkelte partier i en kombination af små rustfri ståltanke og gamle egefade og derpå fulgte 8 måneders modning i samme tanke og fade inden den endelige cuvée blev sammenstukket og tappet på flaske uden klaring efter mild filtrering og behersket "forsikring" med svovl.

Producent