2020 Riesling Brand, Grand Cru, Zind-Humbrecht

2020 Riesling Brand, Grand Cru, Zind-Humbrecht

Normal pris 800,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Den fænomenalt placerede mark giver vin, der, hvis man vil, tager 25 år i kælderen og kun bliver bedre af det! Den dramatiske hældning kræver ofte trækspil for at høste de 70+-årige vinstokke, der havde godt af 80 mm. regn først i august på denne meget drænende granit. Moden citrus, våde sten og krydderurter i en endnu diskret duft, men i munden rammer en rig, intens og fast frugt, der nærmest tapetserer tungen, og slutter meget saftigt og mineralsk. En af de Grand Cru vine i hele Alsace, der er mest værdig til titlen.

En meget "vertikal" Brand, som Olivier Humbrecht udtrykker det. Så intens at den kan lukke sig lidt et stykke tid efter tapningen. Giv den tid i kælderen! Mosten gærede en evighed og efterlod 4.5 g. restsukker / l., som neutraliseres fuldkommen af de 7 g. vinsyre / l. Indice 1*. Der er høstet 43 hl. / ha. i årgangen.

Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.

 

Lavet på 100% Riesling