2021 Stone & Steel Riesling, Oak Valley, Elgin

2021 Stone & Steel Riesling, Oak Valley, Elgin

Normal pris 150,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Vinen er en tropisk frugtbombe af abrikoser og grapefrugt, og den slutter med en knivskarp syre/sødme-balance. Druerne kommer fra to marker ved foden af Groenlandberg-bjergkæden. De to marker bidrager med hver deres komplementerende komponent til vinen: Den ene med fyldig aroma, koncentration og modne frugtsmage, og den anden med elegance, syre og dybde. Et ideelt match til krydrede asiatiske retter, samt retter med stegt laks eller kylling.

Vinen gærer og lagrer kun i stål og resultatet er en sprød, mineralsk, dansende stil med flot længde, lav alkohol og toner af lime og grønne æbler. Gæringen stoppes, når vinmageren har den ønskede perfekte balance af syre- og restsødmeniveau i vinen. Også lagringsegnet.

Stone & Steel navnet har en dobbelt betydning: Dels er det inspireret af en ingeniørbedrift tæt ved ejendommen i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man sprængte jernbanen gennem et bjergpas, men det passer også fint til vinen. På vinstokkene i 410 - 460 m.s højde lader man det øverste bladlag være for at udstrække modningsperioden yderligere. Riesling er fantastisk til at vinde kvalitet ved lang modningstid.

Oak Valley ligger 1 time øst for Cape Town langs Groenlandberg bjergkæden i Elgin, der er en af de køligste vinregioner i Sydafrika. Oak Valley vinene kendes på deres elegance. Fokus på detaljen i markerne og minimum intervention i kælderen er med til at skabe disse vine, der oser af cool-climate i stil.

Sir Antonie Viljoen grundlagde Oak Valley Estate i 1898. Han startede med æbleplantager og i 1908 startede han den første vinproduktion i Elgin Valley. Vinkælderen blev lukket i 1940'erne, hvor den statsstyrede megakoncern KWV kontrollerede alt, men produktionen blev genoptaget i slutningen af 1900-tallet, hvor der blev bygget et spritnyt vineri og plantet nye vinstokke. Den første - nye - Oak Valley vin var husets Sauvignon Blanc 2003. Antonie kan tage en stor del af æren for, at Elgin er blevet anerkendt som et yderst velegnet landbrugsland. Området er kendt for dets store æble- og pæreplantager, blomsterproduktion og ikke mindst produktion af højkvalitets cool-climate vin.