BEAUJOLAIS-VILLAGES NOUVEAU SERIGRAPHIE - 2021 - Les Vins Georges Duboeuf

BEAUJOLAIS-VILLAGES NOUVEAU SERIGRAPHIE - 2021 - Les Vins Georges Duboeuf

Normal pris 125,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Årets nye vin er historisk set en relativt lys, letløbende og frisk vin næsten uden garvesyre, der skal værdsættes for noterne af syrlige røde ribs, kirsebær og jordbær samt gæringens sødme, der de første måneder stadig hænger charmerende fint i vinen. Og den 1. november hvor aftapningen af årets nye vin så småt er kommet i gang, fortæller Denis Lapalu (chef vinmageren hos Georges Duboeuf) at det netop er den arketypiske Nouveau, vi har i vente: The cuvées we have started to bottle are true to the Beaujolais DNA: fresh and delicious aromas of small red fruits, round and vibrant on the palate, with a supple and tender texture, crispness and a real pleasure to drink!

2021 er et vanskeligt år, og i næsten hele Frankrig rapporteres der om historisk lave høstudbytter. De laveste i vor  tid, og i Beaujolais har det været en parodi, når Toldmyndigheden rutinemæssigt dukkede op for at kontrollere, at vinbønderne ikke høstede for meget. Overalt i Beaujolais var de lykkelige, hvis de bare nåede op på halvdelen af det tilladte!   

Balladen startede allerede i slutningen af ​​marts, hvor der var dage med både 25 og 28 grader ude blandt vinstokkene. Det gav tidlig vækst og derfor ramte frosten dobbelt så hårdt, da den kom i april. Her stoppede næsten enhver udvikling af vegetationen i 6 uger, og først i slutningen af maj kunne vinbønderne se, hvilke knopper, der havde modstået frosten. 

Blomstringen i juni forløb fint, men herefter fortsatte balladen i juli og august med alt for meget nedbør, og vinbønder der utrætteligt arbejdede fra tidlig morgen til sen aften for at beskytte druerne mod råd og meldug. 

De første druer blev plukket den 13. september - 3 uger senere end sidste år -og herefter fortsatte høsten i 14 dage frem. Overalt har en omhyggelig triage (soignering) for at fjerne rådne, beskadigede og umodne druer været altafgørende for kvaliteten af den vin, vi har i vente.