Bourgogne Pinot Noir - "Éclat de Calcaire" -Pierre Girardin

Bourgogne Pinot Noir - "Éclat de Calcaire" -Pierre Girardin

Normal pris 350,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Solidt, mørkt Pinotpræg krydret med grønne urter, køligt bærpræg. Medium styrke, pæn mineralitet, udmærket frugtintensitet og et diskret animalsk præg. Saftig og frugtintens smag med stor aromastyrke, flot detaljerigdom og frisk syre. God fylde, nydelig tæthed og samme tiltalende Pinotkarakter som i næsen.

Land: Frankrig

Region: Bourgogne

Drue: Pinot Noir

Alkohol: 13,5%

Indhold: 75 cl. 

 

Pierre Girardin sprang, blot 21 år gammel, ud som selvstændig vinmager med en bemærkelsesværdig og udtryksfuld kollektion i 2017-årgangen. Hans far Vincent Girardin afhændede sin ejendom i 2012 men gemte nogle gode parceller, 4,5 ha., til sønnen blev klar, og det er han i den grad nu! Han har dog øvet sig siden han var 15 år.
Han har selvfølgelig opbakning fra sin erfarne far men også en klar ide om, hvad han vil gøre anderledes: Først og fremmest prioritere terroirpræg og mineralitet over tæthed i vinen. Egenskaber der i grunden altid har været Pinot Noir druens spidskompetence i Bourgogne og sværest at efterligne andre steder.

Det indebærer typisk: Forsigtig brug af nye egefade, fint afmålt udtræk af tanniner o.l. med overpumpning snarere end nedtrykning af faststofferne i mosten under udblødningen, og kun den minimalt nødvendige tilsætning af svovl.
Han anskaffer løbende fade på 465 l., der har en blidere indvirkning på vinen end de traditionelle Bourgogne barriques, og bruger i stor udstrækning gæring med hele klaser, når stilkene er modne nok, for at fremme umiddelbar saftighed og en mere transparent og mindre muskuløs stil, end hans far lavede.