COMANDO G LA BRUJA DE ROZAS SIERRA DE GREDOS

COMANDO G LA BRUJA DE ROZAS SIERRA DE GREDOS

Normal pris 249,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

93 point - Robert Parker/Wine Advocate, november 2020

5 stjerner og 92 point - Flaskehalsen.nu, januar 2020

5 stjerner - Gastro, december 2020

Velkommen, mine damer og herrer, til den hidtil bedste årgang af den altid populære "heksen fra Rozas" - et stk. sjældent slank, saftig men stadig kraftfuld, fast og terroir-drevet stil af Garnacha (Grenache), der de seneste syv års tid har været modeskabende for producenter og forbrugere verden over!

 

Som en del af blends Under navnet Grenache laves der verden over mange kraftige vine, og det er derfor nemt at glemme, at denne poppulære og udbredte drue til trods for sin store aroma og fylde i sig selv ikke leverer megen farve:

Helt transparent lys-rød i farven fremstår Bruja de Rozas således indbydende og dragende: Her er en charmerende duft af både friske og kandiserede hindbær bær og friske pichon-æbler med støtte fra urter, lakrids, lavendel og sågar appelsinskal. Det iniciale strejf af stald og krudt aftager efter et år eller to i flasken eller et par timer på karaffel.

Smagen er klassisk ren Grenache med krydret frugt, de fineste tanniner og en vis alkoholtyngde. Her hos Comando G følger dog en sjældent tør, rank, mineralsk og saftig eftersmag, der løfter den helt op i den absolutte verdensklasse.

De 60 år gamle Garnacha-vinstokke står i 850 meters højde nær den lille by 'Rozas de Puerto Real' og dyrkes uden brug af pesticider og lignende sprøjtemidler. Alt arbejdet på disse kanter - mindre end en times køretur vest for Madrid - foregår ved håndkraft, og de hele drueklaser er i kælderen gæret med det naturlige gær i 30 til 60 hektoliter gamle egetræsbeholdere. Winemakerne Dani Landi og Fernando García benytter sig heller ikke af stabilisering eller filtrering. I stedet holdes vinen i så rent og naturligt miljø som muligt indtil aftapningen, hvor en minimal dosis SO2 dog tilsættes for at forhindre en uanmeldt andengæring i flasken.