COPENHAGEN SPARKLING TEA - LYSERØD - ALKOHOLFRI - ØKO

COPENHAGEN SPARKLING TEA - LYSERØD - ALKOHOLFRI - ØKO

Normal pris 159,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kocembas forskellige nummererede Sparkling havde efterhånden fået mange venner, og derfor var det ærgerligt, da vores tidlige kollega Jacob Kocemba angiveligt efter uro på de indre linjer meddelte, at han måtte trække sig fra det projekt, der bar hans eget navn.

Heldigvis har han fundet sig nogle nye legekammerater og gennem Copenhagen Sparkling Tea Company har han nu fået et smukt comeback og løfter sin leg med de stolte 1000-årige te-traditioner til nye højder. En leg som allerede har givet genlyd ude i verden. Således findes Copenhagen Sparkling Tea nu i 12 forskellige lande heriblandt barer og restauranter i Lithuania og Hong Kong.

Nu som før handler det om at kombineres mange forskellige typer af eksklusive teer for at ramme en velsmag ingen af dem alene kunne præstere. Lidt lige som når kældermesteren på vingård skaber en cuvée ved at blande frugten fra forskellige druesorter og parceller. I det seneste skud på stammen Copenhagen Sparkling Lyserød Tea er der imidlertid ingen alkohol på spil. I stedet tilsættes teen økologisk druemost, lidt friskpresset citronsaft, samt en mindre mængde sukker inden den gennemgår en hemmelig forædlingsproces, der løfter drikken ud af teernes konventionelle univers.

Lyserød kommer med sine bare 15g. restsukker som den hidtil tørreste Tea fra Copenhagen Sparkling. Den er funderet på eksklusiv hvide Silver Needle te og 2 forskellige Oolong teer i spidsen som i følge Jacob Kocemba leverer kompleksitet og dybde og dertil kommer diskrete noter af frugt fra Hibiscus og First Flush Darjeeling te. Lyserød glider let hen over tungen og giver en oplevelse, som bedst kan sammenlignes med den italienske Prosecco i Extra Dry versionerne.

Kocembas mål har været at skabe det bedste og mest mad egnede mousserende produkt i verden uden alkohol. Vi anbefaler den gerne lette retter fra det salte køkken. Prøv den for eksempel at tage den med til krebsegilde eller server den til en gang grillede jomfruhummer fra Læsø. Naturligvis også et hit når velkomsten gerne må være uden alkohol, men smag den og bedøm selv!