
Côtes du Rhône à la rêverie - Château de Montfrin - ØKO
Normal pris 139,00 krVinen er skabt på økologiske druer, der høstes nær den berømte Pont du Gard i den absolut allersydligste del af Rhône-distriktet hvor Château Montfrin for få år siden erhvervede en lille vinmark på 1,3 ha. med runde rullesten ikke ulig dem, som vi finder i Châteauneuf-du-Pape. Grenache er den dominerende drue der her i den fremragende 2016 årgang blev høstet ved optimal fenolistisk modenhed uden at man skulle kæmpe med et tårnhøjt potentielt alkohol.
Druerne er gæret i rustfrit stål først ved lidt høj temperatur i et par dage for at "tilgodese de varme krydderier", som Benjamin Béguin udtrykker det, og dernæst ved 18-20 grader i 21 dage. Herefter er vinen modnet i samme ståltanke i 10 måneder frem mod aftapningen der er sket uden klaring og filtrering.
Dejlig duft af Sydfrankrig med vejsideurter, mørke blommer, kirsebær, kanel og lakrids. Derpå følger masser af karakter, intensitet og en dejlig gennemgående rund mundfølelse, der bliver eksekveret på en bund af bløde tanniner som kun antydningsvis fornemmes til allersidst og kun hvis vinen nydes uden mad. Så veludført og så smukt balanceret, at man bliver helt glad i låget, og samtidig på grund af den fremragende årgang - måske den bedste i det sydlige Rhône siden 1990 - lidt mørkere og lidt mere intens end vi tidligere har oplevet fra Château Montfrin.
Server ved 16-17 grader til langtidsstegt svinenakke eller en saftig steak tatare.
Producent: Château de Montfrin
Land: Frankrig
Region: Rhone
Distrikt: Côtes du Rhône
Årgang: 2018
Druer: Grenache 80%, Syrah 15%, Carignan 5%
Produktion: Økologisk
Lagring: 10 måneder i rustfrit stål
Alkohol: 14%
Indhold: 75cl.