MALBEC HIGH ALTITUDE VINEYARDS

MALBEC HIGH ALTITUDE VINEYARDS

Normal pris 169,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Moët-Hennessy's team i Argentina, som kalder sig "the vineyardists", har under ledelse af den karismatiske Hervé Birnie-Scott de sidste 25 år forvandlet det, der skulle have handlet om sydamerikanske bobler, til et referencepunkt, når det kommer til argentinske rødvine fra højtliggende vinmarker.

Denne Malbec fra High Altitude Vineyards er identisk med den Reserva Malbec, som sammen med storebroderen Grand Malbec nærmest fik en lavine til at rulle hen over de højtliggende plateauer langs Andesbjergene, da de blev lanceret tilbage i 1999. Det, der var en (godt nok nøje og vel planlagt) prøveballon, er siden blevet til big business med en samlet produktion på adskillige millioner flasker, og efter massive opkøb disponerer Terrazas de Los Andes i dag over næsten 550 ha. fordelt på flere end 200 forskellige parceller, der alle ligger i 1.000 til 1.800 meters højde hen over en imponerende strækning på mere end 900 km.

Terrazas de Los Andes er flere gange blevet pålagt at tildække ordet "Reserva" på flaskerne i forbindelse med eksporten til Europa og de har derfor valgt at fjerne kategoriseringen fra flaskerne således at der på der nu kun står Malbec High Altitude Vineyards på flaskerne. Årsagen er, at begreberne Reserva og Reserve i snart 15 år har været spiddet i et spind af spanske forsøg på protektionisme, og efterfølgende et EU-bureaukrati som ikke har kunnet få den formelle tilladelse til at ikke EU-lande måtte skrive Reserva og Reserve på deres vinflasker ratificeret, fordi de spanske myndigheder vedbliver med at "glemme" at underskrive dokumenterne.

Med eller uden Reserva på flaskerne er der tale om frugt fra Luján de Cuyo og Uco Valley og 20-80 år gamle vinstokke, der står på plateauerne i 1050-1100 meters højde mellem gamle sirligt anlagte kunstvandingskanaler eller med drypvandingsanlæg, der hvor der ikke er anlagt kanaler i vinmarkerne. Høsten er manuel, og turen hen til vineriet, hvor de ældste bygninger er fra 1898, sker i kølebiler for at værne om friskheden. Efter en soignering af drueklaserne fjernes alle stilke, hvorefter druerne knuses og gærer til vin i store oprejste egetønder, hvorefter vinen modner 12 måneder i 1 til 4 gange brugte franske fade. Herefter sammenstikkes vinene fra de forskellige parceller til den endelige cuvée og efter en let filtrering tappes vinen på flaske.

En attraktiv Malbec med masser af mørke bær og en dejlig saftig profil. Generøs, men også med en elegance som mange andre argentinske Malbec vine slet ikke sigter efter. Flere anmeldere kalder denne side af vinen for dens "franske touch".

Du vil måske også kunne lide