Priorat Formiga de Vellut - Domini de la Cartoixa - ØKO

Priorat Formiga de Vellut - Domini de la Cartoixa - ØKO

Normal pris 189,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Vinen er domineret af Grenache, der får kant og bitterhed fra Carignan og subtil parfume fra Syrah. Der høstes i hånden og alle stilke fjernes inden druerne knuses forud for gæringen, der finder sted uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen modner 8 måneder på brugte hovedsageligt franske fade inden den klares med friske æggehvider og tappes på flaske uden forudgående filtrering. Herefter følger yderligere 6 måneders flaskemodning inden den iøjnefaldende etiket med de røde "formigas" sættes på og vinen frigives til salg.

En imponerende mørk vin som lige behøver lidt tid i glasset eller endnu bedste en svingende tur på karaffel inden den for alvor begynder at charmere. Herefter begynder mørke kirsebær og søde jordbær at spille op til anis, figen, peber og et potpourri af friske urter ikke ulig det de i det sydlige Côtes du Rhône og Provence kalder garrigue. Derpå intens, moden og saftig i munden hvor de finkornede tanniner i samspil med en flot afstemt frugtsyre skaber et udtryk som også er friskt og elegant. På en gang forbløffende og mesterligt i et år hvor mange andre producenter slås med at for meget alkohol og deraf følgende rustikke vine

Server vinen i store Bordeauxglas gerne sammen med de bedste udskæringer af kroghængt tørmodnet oksekød. Prøv den for eksempel til en gang ultimative Surf N Turf bestående af et par store grillede Tomahawk Ribeye på til sammen en meters penge serveret med ligeledes grillet Læsøhummer hummer-mayo, små nye kartofler og saften fra grillet citron.

Etiketten er en hyldest til de millioner af myrer som lever i Clos Galena’s vinmarker og gør deres til at jorden ventileres og økosystemet forbliver i naturlig balance.

Vinen har i de seneste 3 årgange vundet guld ved Mundus Vini BioFach.

Producent: Domini de la Cartoixa

Land: Spanien

Region: Catalonien

Distrikt: Priorat

Produktion: Økologisk

Årgang: 2016

Druer: Grenache 60%, Syrah 20%, Carignan 20%

Lagring: 8 måneder på amerikanske og franske fade.

Alkohol: 14,5% 

Indhold 75cl.