
Riesling - Bott Geyl - "Les Elements" - BIO
Normal pris 149,00 krCharmerende Riesling af den tørstslukkende slags fra Les Eléments serien, der rammer en herlig balance mellem fylde og friskhed og dermed byder på det letteste og mest elegante udtryk fra Domaine Bott-Geyl.
De er bevidst lidt mere diskrete end vinene fra Bott-Geyl’s senere høstede druer, og de er skabt for at matche det gode måltid uden at stjæle hele opmærksomheden. Alligevel hedder de med rette Les Eléments fordi Jean-Christophe Bott på forbilledlig vis formår at indskrive såvel årgangenes, druernes og de forskellige parcellers DNA selv i sine basisvine.
Druerne høstes lidt tidligere end druerne til de forskellige Grand Cru vine fra Bott-Geyl, og ambitionen er ganske enkelt, at udtrykke druernes typisitet uden nogen form for forstyrrelser i form af syntetiske svampe og insektmidler, ædel råddenskab i vinmarken eller chaptalisering, fadlagring, klaring, filtrering eller andre lumske kneb i kælderen.
Missionen lykkes til fulde i denne Riesling, der skænkes med en dejlig mild duft af kandiseret citron, mandarin og hvide ferskner, for derpå at levere en klassisk Riesling-syre i munden, der næsten fortoner sig i flæsket frugt og toner af grøn ananas, lime, kaprifolium og ingefær.
Server den gerne temmelig kølig så friskheden ikke kommer ud af kurs, og oplev så hvor anvendelighed god Alsace Riesling er i det salte køkken. Den går godt til alt lige fra traditionelle serveringer med fisk og skaldyr, henover karryretter, forbi stegt flæsk og frem mod smukke stjerneskud, eller hvis vi skal hjem til Alsace sammen med Tarte Flambeé, Baeckaoffe eller Choucroute.
Producent: Domaine Bott Geyl
Land: Frankrig
Region: Alsace
Årgang: 2017
Druer: Riesling
Produktion: Økologisk/Biodynamisk
Lagring: 10 måneder i stål og cement
Alkohol: 12%
Indhold: 75cl.