SAINT NICOLAS DE BOURGUEIL ECLIPSE NO.12 BIO

SAINT NICOLAS DE BOURGUEIL ECLIPSE NO.12 BIO

Normal pris 299,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Eclipse er topvinen fra Frédéric Mabileau og en vin, som Frédéric kun producerer i de år hvor han vurderer, at mosten er så mørk og intens  (Eclipse = formørkelse), at den unge vin kan forlige sig med mange måneder på fad. Den blev produceret første gang i 1996 på frugten fra nogle parceller, som fulgte med, da Frédéric mødte sin kommende hustru Nathalie og på et tidspunkt, hvor Frédéric var lidt på kant med sin far og derfor gik og pønsede på, at der skulle tilføjes endnu en Mabileau til de i forvejen mange Mabileau’ er, der producerede vin i landsbyen St. Nicolas de Bourgueil. Faderen har i mellemtiden ladet pensionere og Frédéric og Nathalie er nu fusioneret deres ungdomsværk med familiegården og siden 2008-årgangen (Eclipse No. 8) er denne vin produceret på frugten fra 2 små parceller med familiens ældste Cabernet Franc stokke (58-80 år gamle), der står på en ler- og kalkstensrig skråning. 

Begge parceller har været certificeret økologisk siden 2010 og nu er på vej mod biodynamik. Høsten er manuel med en soignering af frugten allerede ude i vinmarken og igen i kælderen på det centrale "table de tri" inden alle stilke fjernes og druerne for at undgå pumpning føres frem til de ventende 600 liters nye demi-muids via et transportbånd. Mosten/druerne får lov til at sætte sig i et par døgn inden gæringen uden fremmede gærstammer går i gang direkte i fadene. Vinen modner 22 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes og vinen tappes på flaske uden klaring eller filtrering og med en ultralav svovl stabilisering, som aldrig overstiger vinens naturlige svovlindhold.

En af de mørkere Cabernet Franc vine fra Loire, som virkelig viser hvad druen også kan levere når det kommer til potens og udviklingspotentiale. En knytnæve i en fløjlshandske som fortjener at blive pakket ud i en karaffel gerne flere timer inden serveringen. Tæt mørk frugt som ikke lige springer op af glasset, men alligevel efter lidt tid begynder at fascinere efterhånden som nuancerne af brombær, solbær og oliven får tid til at løsrive sig fra de i øvrigt fascinerende krydderier og sødmen fra fadene. Ikke voldsom, men stofrig med en imponerende substans og struktur, som gør det spændende at fordybe sig i nuancerne, som bliver ved med at pible frem. En vin som givet også vil imponere, hvis man skulle være så heldig at møde den 15 eller 20 år efter høsten.