Somló Olaszrizling - Somlói Vándor

Somló Olaszrizling - Somlói Vándor

Normalpris 146,00 kr
Udsalgspris 146,00 kr Normalpris
inkl. moms
En vin dejlig aromatisk, næsten intens vin, der kommer med en imponerende længde. Den er saftig med modne pærer, ferskner, nektariner og i tilgift et pulserende næsten pebret krydderi, som bliver holdt i ave af fin citrus og en underliggende salt mineralitet.
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Ungarn
  • Årgang:
    2020
  • Druer:
    Olaszrizling
  • Alkohol:
    12.5%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Naturvin
Produktbeskrivelse

Dejlig saftig hvidvin fra Ungarns mindste vindistrikt Somlói, der ligger nord for Balatonsøen i den vestlige del af den ungarske Transdanubia provins. Der er tale om frugt fra vinstokke, der står de stejle skråninger op mod Somló-vulkanens krater, der rejser sig 180 meter over den omkringliggende vidtstrakte slette. 

Frugten køres de få meter over til  vineriet i en gammel pickup, hvor de hele klaser efter en soignering ryger direkte op i den pneumatiske presse. Herefter får mosten lov til at sætte sig inden mosten fra de først høstede druer gærer i rustfrit stål og mosten fra de senere høstede gærer direkte i brugte ungarske fade uden temperaturkontrol, fremmede gærstammer og what so ever.  Vinene modner hver for sig i 8 måneder inden de mødes i den endelige cuvée, som svovles (så forbrugerne kan forvente ensartede oplevelser) og derpå tappes på flaske uden klaring eller filtrering. 

En vin dejlig aromatisk, næsten intens vin, der kommer med en imponerende længde, som vil overraske de fleste, der har mødt Welschriesling eller hvad druen nu end har heddet. Den er saftig med modne pærer, ferskner, nektariner og i tilgift et pulserende næsten pebret krydderi, som bliver holdt i ave af fin citrus og en underliggende salt mineralitet. Så aromatisk at fornemmelsen af restsødme er større end de 3g. som der rent faktisk er til stede.  Imponerende!  

Producent

Somlói Vándor

Kis Tamás og vinene fra hans lille vingård Somlói Vándor på skråningerne op mod en udslukt vulkan nordvest for Balatonsøen, der hovedsageligt bliver skabt på den fuldstændig ukendte drue Juhfark, som tillægges både magiske og helsebringende egenskaber, tilhører de største og mest tankevækkende specialiteter i Løgismoses sortiment.

Der er tale om Ungarns mindste eller næstmindste vindistrikt Somlói, der ligger nord for Balatonsøen i den vestlige del af den ungarske Transdanubia provins, og tale om frugt fra vinstokke, der står på de stejle skråninger op mod Somló-vulkanens krater, der rejser sig 180 meter over det omkringliggende landskab. Druen er hovedsagelig den mytiske Juhfark, som på trods af, at den tilskrives både helbredende og overnaturlige egenskaber, har været truet af udryddelse, og det antages, at det samlede tilplantede areal globalt ikke over stiger 100 ha.

Men da der er en voksende flok af vinentusiaster, som interesserer sig for vulkanske vine, er Juhfark i færd med at blive kult, og lige nu er der 22 producenter, som tapper vin fra vulkanens skråninger. En af dem er Kis Tamás, der kalder sin lille vingård for Somlói Vándor Pince, hvilket betyder noget i retning af ”Vandringsmanden fra Somlói”, fordi han de første år pendlede mellem hjemmet i Budapest, jobbet som assisterende vinmager hos St. Andrea i Egri Bikaver og så den lille vingård med Juhfark, som han havde købt for en slik sammen med kæresten Dorottya Bussay.

Kis Tamás producerede sit først fad på frugt fra 2010-årgangen, og allerede i 2011 blev det enkelte fad til flere. Den første kommercielle vin strøg direkte ind på en fornem 7. plads på listen over Ungarns 100 bedste vine (Népszabadság Top-100 Bor 2012), og siden er det gået slag i slag. I 2014 blev Kis Tamás inviteret ind i Junibor Young Winemakers Association. I 2017 fulgte de først internationale guldmedaljer samtidig med, at Kis Tamás fik lov til at levere en vin til den østrigske vinmager Roland Vellichs projekt "Moric Hidden Treasures", der går ud på at genskabe den pannoniske vinkultur og genopdage Ungarns skjulte skatte.

Kis Tamás har efterhånden fået fingrende i 12 forskellige små parceller, hvoraf flere fulgte med, da han fik mulighed for at overtage en lille kælder højt oppe på syd-skråningen uden indlagt vand og med egen strømforsyning, hvor vinene produceredes i første år indtil dette blev for romantisk hvorefter han installerede sig i en lidt mere moderne kælder nede i landsbyen.