Smagekasse November

Smagekasse November

Normal pris 887,00 kr Tilbudspris 749,00 kr Spar 138,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Efterårs-smagekasse. 

SPAR 15%

6 flasker - 749 kr. Spar 138 kr. 

1 fl. 2020 Calaiancu - Bianco - Il Mortellito, Sicilien, Italien

Grillo 90% / Catarratto 10% - Dario Serrentino driver familielandbruget Il Mortellito i Val di Noto i den sydøstligste del af Sicilien. Dario har tidligere solgt sine druer til blandt andet Frank Cornelissen og Lamoresca, men begyndte selv at lave vin i 2014. Jordbunden er kalksten, markarbejdet ekstremt omhyggeligt, og på trods af at vi er langt mod syd, er friskhed og syre kodeord for Darios vine. (Normalpris 155 kr.

1 fl. 2019 Weingut Gessinger Spätlese Trocken Zeltinger Sonnenuhr “Rothlay”, Mosel, Tyskland

Sarah Gessinger, der er tiende generation laver klassiske vine fra familiens 3 hektar omkring byen Zeltingen i Mosel. Vinen kommer fra ældgamle, upodede stokke plantet tilbage i 1895 på terrasser i lieu-dit Rothlay på skiferjordbund
Mirabelle, melon, fersken og kardemomme giver en intens og bred vifte af duftindtryk. I topåret 2019 har den fyldige frugt rigt modspil af mineralitet og moden syre, der frisker og og gør vinen til en kæmpe oplevelse allerede nu, samtidig med, at den snildt vil udvikle sig yderligere frem til 2030-2035. (Normalpris 159 kr.)

 

1 fl. 2019 Fond Croze "Confidence", Côtes du Rhône.

En klassiker af 70% Grenache + 30% Syrah, lagret et år i store fade, som giver en harmonisk blanding af saftig frugt med brombær- og solbærtoner, et strejf af peber fra Syrah i eftersmagen og ret bløde tanniner. En meget alsidig madvin. (Normalpris 125 kr.)

1 fl. TORNIDORA VALPOLICELLA RIPASSO CLASSICO SUPERIORE 2019 TENUTA CORTE ALTA, Italien

Farven er dyb rubin med purpur kerne. I næsen har vinen mørke modne frugter som kirsebær, rød druesaft, vanilje, tobak og mild lakridsrod. Smagen er fyldig med både frugtmarmelade, mælkechokolade, vanilje, sød peber og mineraler. Eftersmagen er både lang, afrundet og afbalanceret med god syre, blandt andet grundet markernes højde beliggenhed. Vinen har fået 12 måneder på franske fade. (Normalpris 169 kr.)

1 fl. 2017 d'Arry's Original, McLaren Vale, d'Arenberg, Australien.

En særdeles vellykket vin med kompleks frugtrigdom, balance mellem elegant syre og frugtsødme og fintkornede tanniner, der holder frugtens yppighed i skak. En åbenarmet vin, der er let at gå til og med brede anvendelsesmuligheder. Flot med det samme, men har også udviklingsmuligheder. (Normalpris 149 kr.)

1 fl. 2018 "Remordimiento", Bodega Cerrón, Jumilla DOP, Spanien

Remordimiento viser, hvad økologi + mager kalk kan levere i en begavet vinmagers hænder. Fløjlsagtig, fyldig, og ikke mindst frisk, vin med skøn frugt, balsamisk, frisk og lang -en nydelse! Cerrón er et lille domæne i bjergene over Alicante. Ejer og vinmager Juan José kalder sine vine ”The New Generation of Old World Wines” og håndlaver økologisk vin, hvor erfaringer fra tidligere generationer kombineres med visionære idéer om fornyelse. Intet er sparet for at skabe en så naturlig vin som muligt; det giver en vin, der er mere indbydende, frisk og lang i smagen. (Normalpris 130 kr.)