Terrapura Pinot Noir 2019, Itata Valley - Chile

Terrapura Pinot Noir 2019, Itata Valley - Chile

Normal pris 100,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Size
Kun 0 varer på lager!

6 stk. 450 kr.  - SPAR 150 kr. 

1 stk. 100 kr. 

Pinot Noir fra Valle del Itata, hvor der er store højdeforskelle og klimazoner, der passer til forskellige druers stil. Der er kirsebær, blåbær og lidt peber i næsen og jordbær, hindbær og brombær i munden. Frugtstilen er blød men fast bygget med god længde. Let kølig, en velegnet vin til fyldige fiskeretter og krydrede skaldyr. Lidt lunere til fjerkræ, kalv og svin.


Valle del Itata er et cool-climate område, der ligger i den sydlige del af Chiles vinproduktionsområder. Bjergkæden, der ligger langs det meste af Chiles kyst, flader ud her mod syd. Dalen er derfor rimelig udsat for de vejrsystemer, der kommer fra Stillehavet med skyer og en del regn, men den nyder dog stadig godt af det intense sollys, som Chile generelt udsættes for. På det lokale Mapuche-sprog betyder navnet på byen Chillán, der ligger i området, "stedet hvor solen er".


Terrapura blev undfanget i 2004 med vores biodynamiske, chilenske topproducent Matetic som initiativtager. Navnet er valgt i respekt for det oprindelige folk Mapuche, der altid har betragtet jorden som udgangspunkt for- og giver af - alt liv, og levet derefter. Trods hårdt pres på deres traditionelle levevis er der stadig ca. 1,5 mill. af folket i det centrale- og sydlige Chile.


Selv om der er tale om produktion i noget større skala i Terrapura regi end hos Matetic, for at lave vine i mere økonomiske prislag, er den bæredygtige drift stadig et fokuspunkt. Man har også valgt naturens majestætiske oprydder kondoren, i stiliseret form, som vartegn på etiket og kapsler. Huset får druer fra flere forskellige dale i den region, der samlet kaldes Central Valley. Målet er at præsentere vine, der kommer fra områder og jordbunde, som har de bedste betingelser for den pågældende drue. Det helt nye vineri fra 2014 ligger i Los Lingues i Corico Valley, tæt på hvor en stor del af druerne kommer fra.