VALDOBBIADENE PROSECCO BRUT CANAH - ØKO/VEGAN

VALDOBBIADENE PROSECCO BRUT CANAH - ØKO/VEGAN

Normal pris 149,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!
ejlige blide bobler fra Venedigs bagland, der selvom den kalder sig Brut kommer med knap 10 g. restsukker og derfor er et charmerende bud på det, der skal i glasset, når man mingler rundt og venter på, at måltidet eller den helt store fest skal begynde. Men tag ikke fejl: Vinen fungerer også fint sammen med delikate tilberedninger med fisk og skaldyr ligesom den er mere befordrende for mange faste oste end de allesteds nærværende røde vine.

Mild med et diskret lag af hvide blomster, der smukt omfavner de underliggende lag af snart modne æbler og pærer og de fine noter af citrus. Lidt fyldigere, lidt mere intens og ikke mindst lidt mere interessant end flertallet af Prosecco-vine på markedet.

100% håndhøstede Glera druer, der presses senest 4 timer efter at klaserne er plukket. Kun den frit løbende most anvendes og det bliver højest 65 liter pr. 100 kg. druer. Mosten køles herefter ned og får lov til at sætte sig inden den pumpes fri af bundfaldet og gæringen sættes i gang i rustfrit stål. Efter den første gæring hviler vinen ”sur lie” i 3-6 måneder hvorefter den tilsættes sukker og udvalgte gærstammer. Dette udløser en fornyet gæring og da ståltankes samtidigt lukkes hermetisk dannes de små fine bobler – fuldstændig ligesom i Champagneflasken, bare i en lidt større skala.

Prosecco er italieneres mousserende vin par excellence og i dag den hurtigst voksende industri i den italienske vinverden, der spreder sig over mægtige arealer neden for det oprindelige produktionsområde, der ligger i de smukke bakker mellem Conegliano og Valdobbiadene.

Dette er den originale vare, skabt på nøje udvalgte druer høstet i den oprindelige produktionszone, der i 2010 blev Italiens 44. vindistrikt i den øverste DOCG kategori, der fik det mundrette navn: Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore.