Ripasso Valpolicella Superiore - Acini Amen - Corte Figaretto

Ripasso Valpolicella Superiore - Acini Amen - Corte Figaretto

Normal pris 167,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

100% håndhøstede druer fra familiens efterhånden mange forskellige parceller i Valpentana og nede på vingården fjernes alle stilke inden de forskellige druesorter gæres hver for sig i rustfrit stål.

Herefter venter de unge Valpolicella-vine tålmodigt på, at Amarone-vinen bliver færdig hvorefter de blandes med gæringsresterne fra og en gavmild sjat af den unge Amarone hvorefter forvandlingen til Ripasso begynder. Endelig modner vinen 12 måneder på en blanding af franske barriques og større fade inden den til sidst sammenstikkes og tappes på flaske efter en ganske let filtrering.


En herlig, saftig og rank Ripasso med et mere rent frugtfokus end de allerfleste andre Ripasso-vine på markedet. En vin som bare befinder sig i en helt anden liga end de tunge, rosinerede og sødmefulde vine, som alt for mange affinder sig med, og som Flemming Hvelplund engang kaldte "Amarones forstyrrede lillebror".


En jovial, men på ingen måde endimensional vin, som godmodigt finder sig i næsten hvad som helt fra køkkenholdet. Prøv den for eksempel til en autentisk gang Pasta alla Carbonara tilberedt med god pancetta, svampe og alt for meget fløde og frisk reven parmesan.

Producent: Corte Figaretto

Land: Italien

Region: Veneto

Distrikt: Valpolicella Ripasso DOC

Årgang: 2018

Druer: 50% Corvina, 20% Corvione, 20% Rondinella, 10% Oseleta

Lagring: 12 måneder på franske fade i forskellige størrelser.

Alkohol: 14%

Indhold: 75cl.