Verdicchio di Matelica Petrara - Borgo Paglianetto - ØKO

Verdicchio di Matelica Petrara - Borgo Paglianetto - ØKO

Normal pris 125,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

100% Verdicchio fra Marche, Italien. ØKO

Sprød, frisk og citruspræget hvidvin, som samtidig kommer med en cremet fylde, som i al sin enkelthed er ganske enestående. Det spottede den italienske vinbibel Gambero Rosso, da de smagte 2016-årgangen og kaldte den et af Italiens bedste hvidvinskøb samtidig med at de kvitterede med topkarakteren 3 glas. 2017-årgangen røg også i finalen, og denne 2018’er forventes at ”lide” samme skæbne.


Med andre ord en meget smukt eksekveret Verdicchio og et herligt eksempel på, at denne druesort hvad enten den kommer fra Castelli di Jesi, eller som her, fra det mindre kendte Matelica distrikt giver os nogle af Italiens mest interessante hvidvine.
Druerne høstes fra en sydvendt skråning, som nu har været dyrket i et økologisk regime uden brug af moderne kemi i 11 år.

Der er tale om håndhøstede druer som sorteres inden de hele drueklaser ryger i pressen. Herefter anvendes kun den frit løbende most som får lov til at sætte sig natten over inden fermenteringen i rustfrit stål uden fremmede gærstammer. Der anvendes ingen stabilisatorer og den menneskelig indgriben begrænses i det hele taget til et minimum for at skabe et autentisk og ægte alternativ til alle de kold og kulturgærede hvidvine. Aftapning uden klaring eller filtrering i april i ugen op til den store vinmesse i Verona hvor den nye årgang altid præsenteres.


Liflig duft af citronmelisse, citronskal, kvæde og saftig melon. Tør med noter af grape, mandarin, jernurt i munden og en spændstig syre og smagsintensitet, som ikke er en selvfølge i de italienske hvidvine. Ren og veldrejet med en diskret rensende bitterhed i finalen.
Nyd den direkte fra køleskabet mens du lader en Saltimbocca alle romana "springe ind i munden", men husk, at denne simple ret kun lykkes med duftende frisk salvie og super møre super tynde skiver af kalvefilet.

Producent: Borgo Paglianetto

Land: Italien

Region: Marche

Distrikt: Verdicchio di Matelica DOC

Årgang: 2019

Produktion: Økologisk

Druer: Verdicchio

Alkohol: 13%

Lagring: 6 måneder sur Lie i ståltank 

Indhold 75cl.