Weingut Hajszan-Neumann PET&

Weingut Hajszan-Neumann PET'NAT BIO 2021

Normal pris 199,00 kr
/
Inkl. moms Forsendelse beregnes ved kassen.

Kun 0 varer på lager!

Weingut Hajszan-Neumann er videreførelsen af den driftige Stefan Hajszans livsværk. Oprindeligt var han kok og drev det meget respekterede Universitätsbräuhaus, men i 2000 fik han en lille vinmark foræret af en stamkunde, og det fik ham til at forfølge drømmen om også at blive vinbonde. De første vine kom til verden med hjælp fra vennerne Fritz Wieninger og Fred Loimer, men allerede i 2004 stod han på egne ben, og i en alliance med den kendte designer og vinnørd Heinz Neumann påbegyndtes opkøb af spændende parceller på byens bedst eksponerede skråninger, samtidig med at restauranten blev flyttet ud på vingården.

Fra starten var biodiversiteten et mantra, og med bistader i vinmarkerne og udtræk af kamille, røllike, brændenælde og ikke mindst hestemøg fra Lippizaner-hestene ved Hofburg, frem for kunstgødning og sprøjtegifte, blev Stefan Hajszan en pioner i Wien. I 2006 den første vinmager med det økologiske certifikat. I 2009 den første med det biodynamiske ditto og samtidig begyndte Stefan en flittig flirt med de orange vine ligesom han også indimellem ”glemte” at tilsætte svovl.

Historien om Stefan Hajszan er imidlertid også historien om et vanvittigt arbejdsraseri, og efter han var blevet far til tvillinger, valgte han i 2014 at træde ud af rollen som vinmager og i 2016 afleverede han tillige nøglerne til restauranten. Weingut Hajszan-Neumann videreføres således i dag af Wiens ukronede vinkejser Fritz Wieninger i en konstruktion, hvor vinmarkerne leases af Heinz Neumann, hvor Fritz Wieningers mangeårige vinmager Luis Teixeria er rykket ind i kælderen, og hvor den nye chef Juan Amador efter blot 3 år har hentet den 3. Michelin stjerne til restauranten.