La Celestina Crianza by Atauta

La Celestina Crianza by Atauta

Normalpris 175,00 kr
Udsalgspris 175,00 kr Normalpris
inkl. moms
En elegant, moden og lækker Ribera del Duero med intens duft af modne røde og mørke frugter, noter af lakrids og svagt søde krydderier.
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Spainen
  • Region:
    Castilla y Leon
  • Distrikt:
    Ribera del Duero
  • Årgang:
    2019
  • Druer:
    Tempranillo
  • Alkohol:
    14.5%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Konventionel
Produktbeskrivelse

 

Vinen er flot afrundet og i perfekt balance; meget frugtrig og juicy med en frisk eftersmag afstemt af en passende syre. Druerne er fra vinstokke der er 60 - 80 år gamle. Mørke frugttoner, søde krydderier, fin frugtfylde og saftig, frisk eftersmag. En lækker spansk vin til julemiddagen. Lammesteg, risretter med kød og paella vil også matche denne vin godt.

Celestina Crianza laves på vingården Atalayas de Golbán, som ejes af- og har samme team som nabogården Dominio de Atauta kun 7 km. væk - med Jaimie Suaréz som vinmager begge steder. Druerne er 100%Tempranillo. De kommer fra vinstokke i 980 - 1050 meters højde fra Atauta-dalen og San Esteban de Gormaz regionen og giver vinen et tydeligt Ribera del Duero udtryk.

Vingården blev dannet i 2004 ved køb og leje af meget gamle marker i Atauta dalen og dens nærområde. Den ligger i Soria-provinsen: den isolerede, østligste del af  Ribera del Duero, hvor markerne ligger i helt op til ca. 1000 meters højde. Det ekstreme fastlandsklima med stor forskel på dag- og nattemperaturer er vigtig for vinenes kombination af frugtfylde og friskhed. Jordbunden er fattig på næring: sandet med kalkblandet ler og sten. Druerne håndhøstes, gærer i ståltanke og lagres 12 mdr. i franske barriques, heraf 30% nye.

Producent

Dominio de Atauta

Byen Atauta ligger i Soria regionen i den østlige del af Ribera del Duero og har kun ca. 1000 indbyggere men en lang vinhistorie. For 600 år siden byggede man her vingårdene direkte i kalkklipperne. I 1999 videreførte Dominio de Atauta traditionen med et moderne vinhus skåret ind i klippesiden. Udefra ligner det en beskeden bondegård, men huset har 3. etager under sig. På hver etage sker et trin i vinifikationen. Tyngdekraft erstatter dermed pumper og transporterer vinen til næste led i vinifikationen en etage nede.

I vinsammenhæng er dalen Atauta unik, idet den undgik vinlusen Phylloxera, som fra 1860'erne og ind i 1900-tallet hærgede Europa. Derfor findes her vinstokke ældre end 150 år. Den isolerede beliggenhed og et lag af sand øverst i jordbunden er nok de vigtigste årsager. Atautadalen er kun 1x4 km., hvor vingården har 15 ha. samt styrer dyrkningen og får druer fra 30 ha. mere. Jorden er inddelt i ca. 500 små markstykker mellem 980 og 1050 m. over havet, med mange variationer i jordbund og soleksponering, som giver et spændende men kompliceret puslespil, når vinene skal komponeres. Varme dage og kolde nætter modner druerne langsomt og sikrer den kombination af frugtdybde og saftighed, der komplementerer hinanden så godt i vinene. Dyrkningsmetoderne er biodynamiske og økologiske men ikke certificerede.