
Château Dallau - 2016 Bordeaux Supérieur
Normal pris 125,00 krChâteau Dallau er juvelen i det familieforetagne Vignobles Bertin, der også er aktive i Montagne-Saint-Emilion og i Lalande-de-Pomerol. Det er Mme Yvette Bertin, der i syvende generation forvalter de tre ejendomme og deler ud af sin kærlighed til vin og gastronomi til de mange trofaste kunder.
Vinen blev i nogle år produceret "ude i byen", men siden 2007 er vinfremstillingen kommet tilbage "på gården" idet barnebarnet, den unge charmerende Sarah Vital har fået ansvaret for at sparke ny energi ind i det gamle familieforetagende, efter hun er blevet færdig som ønolog fra universitetet i Bordeaux.
Sarah er elev af den berømte professor og ønolog Denis Dubourdieu, og lige nu er hun sammen med sin nestor og læremester Alain Raynaud i Saint Emilion ved at gennemføre en omfattende opdatering af hele setup'et på familiens tre små slotte.
Frugten kommer fra 32 ha., der er tilplantet med 75% Merlot, 20% Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon. Høsten sker med familiens dyreste rekvisit, høstmaskinen, der er en af de nyere og mere nænsomme modeller. Klasserne soigneres inden alle stilke fjernes og en del af druerne knuses. Herefter får mosten lov til at trække aromaer i 2-4 dage inden den alkoholiske gæring sættes i gang i cement, hvorefter den ene halvdel af vinen forbliver i tankene, mens den anden modner 12-14 måneder på brugte barriques. Derpå sammenstikkes den endelige vin og efter en klassisk klaring med æggehvider og en let filtrering tappes vinen på flaske.
Château Dallau leverer mange af de dyder, som var medvirkede til, at den ærlige Bordeaux for ikke så forfærdelig mange år siden var en af de fortrukne vine på de danske middagsborde. Den kommer med en fin duft af blommer og hindbær som både sladrer om det høje Merlot indhold i vinen og om at druerne i 2016 har nydt godt af mange solskinstimer. Nærmest fyldig og dertil dejlig saftig og aromatisk i munden hvor en fin syre skaber balance og bidrager med delikat friskhed i finalen.
Prøv at genoplev, hvor smukt den ærlige Bordeaux passer til de fleste serveringer med rødt kød både fra pande og grill. De dage hvor det gerne må være lidt festligt foreslår den madglade Madame Yvette Bertin, at der kommer en "Tournedos de homard aux chips de légumes et jus de volaille" på bordet!
Ved bestilling af 6 flasker leveres vinen i original trækasse (OWC - Original Wooden Case)
Producent: Château Dallau
Årgang: 2016
Land: Frankrig
Region: Bordeaux
Distrikt: Bordeaux Supérieur
Druer: 75% Merlot, 20% Cabernet Franc, 5 % Cabernet Sauvignon
Alkohol: 13,5 %
Lagring: 10-14 måneder på brugte fade.
Indhold: 75 cl.