
Chianti Classico - Badia a Coltibuono - ØKO
Normal pris 185,00 krBadia a Coltibuono leverer år efter år arketypiske Chianti Classico vine som aldrig skuffer, og som det altid er spændende at opleve fordi vinen måske på grund af det biodynamiske og økologiske regime i den grad svinger i takt med de vækstbetingelser, som naturen byder ind med.
En klassisk Classico i en smuk lys rubin nuance dejlig langt fra det mørke såkaldt moderne, overekstraherede blæksorte udtryk, som nogle producenter stadig praktiserer. Der er en dejlig duft af modne kirsebær, iris og viol med delikate strejf af tobak og knust sort peber nedenunder. Derpå er vinen aromatisk, nærmest letløbende, men også vedholdende i munden hvor elegante modne tanniner og en fin mineralitet sørger for friskhed og fin længde.
En herlig Sangiovese som fortjener at blive forkælet af kokken. Prøv den for eksempel sammen med sprødstegt rosa andebryst med brombær, majs, spinat og timian på skummende kalvefond.
Producent: Badia a Coltibuono
Land: Italien
Region: Toscana
Distrikt: Chianti Classico DOCG
Årgang: 2017
Druer: 90% Sangiovese, 5% Canaiolo, 3% Ciliegiolo, 2% Colorino
Produktion: Økologisk
Lagring: 12 måneder på brugte franske og østrigske fade.
Alkohol: 13,5%
Indhold: 75 cl.