
Crémant d'Alsace Extra Brut - NV - Domaine Bott Geyl - BIO
Normal pris 159,00 krDruerne kommer fra en lille flok at druedyrkere som alle har omlagt til økologiske dyrkningsprincipper, eller er i færd med det. Halvdelen af druerne er Pinot Blanc og den anden halvdel er nogenlunde ligeligt fordelt mellem Chardonnay og Pinot Noir.
De vinificeres hver for sig og sammenstikkes bagefter til den endelige vin, som fyldes på flasker med lidt sukker og lidt gær som Jean-Christophe selv har opformeret. Herefter får flaskerne fred og ro til at udvikle de fine bobler i mindst 24 måneder, hvilket er mere en dobbelt så lang tid som mindstekravet til en Crémant d'Alsace. Herefter degorgeres vinen og justeres til Extra Brut med bare 3-5g sukker.
Resultatet er en vidunderlig mousserende vin med meget fine og vedvarende bobler. Den er ganske fyldig, mildt blomstrende og først og fremmest gnistrende ren.
En vidunderlig start på en god aften, og naturligvis også dejlig sammen med skaldyr og alt det andet gode fra havet.
Producent: Bott Geyl
Land: Frankrig
Region: Alsace
Produktionsform: Økologisk/Biodynamisk
Druer: Pinot Blanc 50%, Chardonnay 30%, Pinot Noir 20%
Lagring: 24 måneder på flaske inden degorgement
Alkohol: 13%.
Indhold: 75cl.