Elg Gin No. 4

Elg Gin No. 4

Normalpris 390,00 kr
Udsalgspris 390,00 kr Normalpris
inkl. moms
Elg. No. 4 er en gin der kan nydes med is og tonic og lidt appelsin, men passer også fortrinligt sammen med vermouth som en dry Martini. Når der tilsættes Tonic eller Martini til Elg Gin No. 4 ses et svagt farveskift til pink.
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Danmark
  • Alkohol:
    46.5%
  • Størrelse:
    50 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Konventionel
Produktbeskrivelse

Elg Gin No. 4 er som Elg No. 1 baseret på enebær, koriander og gulerod, men tillige er der anvendt et ekstrakt af violette gulerødder. Gulerødderne kommer fra Lammefjorden i Odsherred.

I juli måned ankommer de friskoptagne violette gulerødder til destilleriet, der straks lægges i blød i 50% stærk sprit. Ganske langsomt bliver spritten mere og mere violet. Samtidig falder alkoholprocenten, da spritten også trækker vand ud af gulerødderne. Efter 1 uge sigtes gulerødderne fra og det violette udtræk filtreres. Resultatet er et udtræk på 38 % alc. vol., der indeholder en bred vifte af smag og aromastoffer, der ikke opnås ved destillation, bl.a. farvestoffet anthocyanin, der er en velkendt antioxidant.

Elg No 4. vandt Bronze i kategorien "Gin & Tonic" ved IWSC 2018

Indhold: 50cl.

Alkohol: 46,5%

Producent

Elg Gin

Destilleriet er etableret i 2009 og har produceret aquavit, absinth, marc og brandy. Brandy og marc er baseret på vindruer fra destilleriets egne vinmarker.

I dag er fokus på GIN! 

Destilleriet ligger tæt ved Fredensborg med jorde ned til Esrum Sø og har sin egen vinmark. Destillationen foregår med et tysk håndlavet kobberkolonne-destillationsapparat. Destilleriet har udstyr til tapning på stedet og rummer et hightech laboratorium med blandt andet en gaskromatograf, der bruges til kvalitetssikring.

Henrik Elsner er bioorganisk kemiker, og han er destilleriets Master Distiller. Henrik Elsners vision er at producere autentisk spiritus ved at kombinere godt håndværk med solid naturvidenskab.

I dag fremstilles seks forskellige ginner, der alle er baseret på de samme tre botanicals: Enebær, korianderfrø og  gulerødder fra Lammefjorden i Odsherred. Ginnerne er compound-ginner, da hver enkelt botanical er destilleret separat og efterfølgende blandet. Alkoholen er kornsprit baseret på hvede. Der anvendes også udtræk (macerat) af enebær og violette gulerødder.

De tre botanicals destilleres på forskellig vis for at opnå et perfekt destillat med bedst mulig duft og smag. Specielt korianderfrø har mange uønskede smagskomponenter, der fjernes under destillationsprocessen.

Enebærrene kommer fra Makedonien, hvor de vokser vildt, og korianderfrø kommer primært fra Ukraine og Bulgarien. Gulerødderne fra Lammefjorden i Odsherred.