
Ribera del Duero PSI Peter Sisseck - Dominio de Pingus
Normal pris 315,00 krPSI 2018 er igen produceret på 90% Tempranillo og så lige 10% Grenache for at lige at slibe lidt på hoveddruen og tilføje et ekstra lag af sødmefuld frugt. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål og 80% er forblevet i de neutrale tanke, mens de sidste 20% er modnet 14 måneder på franske fade, heraf 10% nye.
En flot afløser for den nu udsolgte 2017’er, som set i bakspejlet måske nok led lidt under at stort set alle Grenache vinstokkene blev forhindrede i at levere. Masser af saftig primær frugt, hvor røde blommer, brombær og kirsebær slås om at komme op på siden af violerne. Der er fin fylde, modne tanniner og så en dejlig mineralitet, som skærper oplevelsen af præcision.
Der er ingen tvivl om, at det har gavnet PSI, at den nu produceres under eget tag og måske er denne 12. udgave af vinen den meste generøse til dato. Både Robert Parkers mand i Spanien og den mindst lige så vigtige Guía Peñin, som begge allerede har været forbi, er i hvert fald begejstrede. De sparker PSI 2018 helt op i hælene på Flor de Pingus!
Producent: Dominio de Pingus
Land: Spanien
Region: Castilla y León
Distrikt: Ribera del Duero
Årgang: 2018
Druer: 90% Tempranillo og så lige 10% Grenache
Lagring: 80% modner 14 måneder i beton 20% modner på fade i forskellige størrelser. 10% nye.
Alkohol: 14,5
Indhold: 75cl.